At købe et hus er en stor beslutning, der gerne træffes på meget kort tid. For det meste har man kun set huset 2 -3 gange af en halv til en hel time, inden man skriver under. Det er langt hen af vejen den drøm om, at bo i et hus der passer til de behov man har, der driver huskøbet, end det er de baske realiteter, om husets kvalitet og beskaffenhed.
En byggeteknisk køberrådgivers vigtigste opgave er, at rådgive køber om muligheden for at begrænse tab for skjulte fejl og mangler, og afdække husets gennerelle kvalitet og beskaffenhed. så man, som køber, ved hvad det er man i virkeligheden køber, og står tilbage med, når huset er overtaget og den første begestring har lagt sig.
Kan man ikke nå, at får en teknisk gennemgang, af huset inden man skriver under på købsaftalen, anbefaler jeg altid, at skrive en betinget købsaftale med forbehold for byggeteknisk gennemgang og udredning. På den måde kan man komme ud af aftalen, omkostningsfrit, hvis der skulle vise sig at være forhold i huset der ikke lever op til forventninger og beskrivelserne. På denne måde, kan der også senere, indsættes en betingelse i købsaftalen. Eksempelvis, at i som køber må lade elinstallationer, vvs. installationer, nedgravede olietanke mv. gennemgå efter overtagelsen, og herefter fratrække udgifterne til eventuelle lovliggørelser fra i refusionsopgørelsen.
Comments