Når du har købt en projektlejlighed, et nybygget hus eller fået renoveret din bolig for et større beløb inden for det seneste år, bør du få lavet en 1-års gennemgang af boligen.
Her kan du påpege de fejl, der først viser sig efter boligens første leveår, såsom svindrevner og andre sætningsskader eller punkter, der ikke er blevet udbedret efter afleveringsforretningen.
1-års gennemgangen skal afholdes senest et år efter afleveringsforretningen. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 15 arbejdsdages varsel og højst 60 arbejdsdages varsel.
Som bygherre er det dit ansvar at indkalde entreprenøren.
De fejl og mangler, som du og entreprenøren bliver enige om, skal registreres i en såkaldt eftersynsprotokol, som skal underskrives af både dig som bygherre og entreprenøren. I aftaler også, hvornår fejl og mangler skal være udbedret.
Jeg tilbyder en byggeteknisk gennemgang af hele ejendommen, herunder loftrum, teknikrum, tag, facader mv., med alt det nødvendige måleudstyr til en professionel gennemgang af boligen.
Derudover tilbyder jeg en klar aftale med entreprenøren om, hvordan eventuelle fejl og mangler udbedres, vurdering af fejl og mangler, ridser, hakker samt manglende finish, gennemgang af tidligere forsøgte udbedringer og drøftelser vedrørende kommende vedligeholdelse på ejendommen.
Der er flere måder, du kan bruge mig på.
Jeg kan lave en registrering af fejl og mangler i en overskuelig rapport inden gennemgangen. Du kan sende rapporten til entreprenøren, som kan udbedre fejl og mangler inden gennemgangen.
Du kan også deltage sammen med mig og entreprenøren på gennemgangsdagen. Her gennemgår vi boligen sammen, og entreprenøren laver en eftersynsprotokol, hvor han noterer de pointerede fejl og mangler.
Eftersynsprotokollen bruges til at udbedre fejl og mangler senere, hvis entreprenøren ikke er enig i, at det er hans ansvar at udbedre det, du har påpeget, skal han give en skriftlig begrundelse på hans påstand.
Hvis du ønsker, at jeg skal lave et opfølgende tilsyn på det, entreprenøren har udført, kan vi lave en aftale om det.
Eftersynsprotokollen skal underskrives af både bygherre og entreprenør og indeholde aftaler om, hvornår manglerne senest skal være udbedret, eventuelle nedskrivninger af sikkerhedsstillelse, praktiske forhold og observationspunkter til 5-års gennemgang
Comments