Fejl, mangler og konflikter med
håndværkere og entreprenører
Står du i en tvist med en entreprenør og er du i tvivl, om hvad du skal gøre, for at komme videre, så kan konflikthåndtering være den rette løsning.
Desværre går en byggesag alt for ofte i hårknude, gerne på grund af misforståelser, mangelfulde kontrakter, manglende forventningsafstemning, sjusk og travlhed. Uenigheder med entreprenøren udvikler sig gerne til uoverskuelige konflikter både for bygherre og entreprenøren.
Når der opstår konflikter eller uenigheder, er det første der tænkes på i sådan en situation er, at begære en syns- og skønssag.
Syn og skøn kan gennemføres på forskellige måder: Det kan udmeldes under en retssag, voldgiftssager eller uden for rets- eller voldgiftssager, enten frivilligt ved aftale mellem parterne om at udmelde syn og skøn eller som såkaldt isoleret bevisoptagelse via domstolene.
Det er en lang og dyr proces der kan tage årevis og indebære tit et mindstebeløb og deponering af 50.000 kr. før opstart af voldgiftssagen.
Hvordan jeg hjælpe dig?
Som byggekonsulent kan jeg hjælpe med, at mægle mellem dig som bygherre og den udførende entreprenør og via dialog nå frem til en løsning, da det gerne er i alles interesse at sagen løses uden en retssag. Når tvisten foregår med en byggekonsulent som mægler, bliver samtalen byggeteknisk og retter sig imod de almindelige betingelser inden for byggeri og de tolerancer der er, inden for veludført håndværk.
Entreprenøren ved godt, at de ikke kan snakke en byggekonsulent af, og derfor forløber sagen ofte meget nemmere, når der sidder en sagkyndig mægler i midten.
Prisen er 3.500,- kr. inkl. moms.
Dette indbefatter en gennemgang, af problemerne, og mægling på stedet. i ca. 2 timer.
Der er ikke i prisen indeholdt yderligere opfølgning på sagen, herunder rapporter eller notater.
Hvis der bliver behov for opfølgning, fx via telefonsamtale eller mailkorrespondancer, udføres sådanne arbejder på timebasis til kr. 975,- /time.